Speedbådsbevis på én dag

Tag et speedbådscertifikat på én dag! Vi tilbyder kurser over hele landet både på hverdage og i weekender – til en fornuftig pris. Hos os kan du komme med på et intensivt speedbådskursus for 949 kr. og dermed få styr på vigtig viden om navigation, søvejsregler og sikkerhed. På vores speedbådskursus kommer du med ud og får øvet dine praktiske færdigheder, så du er klar til at komme ud at sejle, når du har erhvervet dig dit speedbådscertifikat.

På vores intensive speedbådskursus lægger vi vægt på, at du får en masse viden og praktiske færdigheder med dig, samtidig med at vi rigtig gerne vil give dig en fed oplevelse. Når du tager dit speedbådscertifikat hos os, kommer du derfor med ud i en af vores lækre kursusbåde, og vi benytter kun moderne og sikkert udstyr. Derudover har vi beståelsesgaranti, som betyder, at hvis ikke du består prøven, giver vi et nyt kursus uden beregning!

Kurset er selvfølgelig ikke udelukkende praktisk, der er også en teoretisk del. Du tilgår teorien online, og du får adgang til den lige efter tilmelding. Før du møder op på kursusdagen, skal du have læst op på den tilsendte teori – så har du nemlig de bedste forudsætninger for at bestå prøven og få dit speedbådscertifikat.